Boganmeldelse: Mads P - væddeløber og verdensmester

I slutningen af 2022 udgav Mads Pedersen i samarbejde med Per Bausager selvbiografien Mads P - væddeløber og verdensmester. I bogen følger man Mads Pedersen i årene 2019, hvor han bliver verdensmester, og frem til 2022, hvor han vandt sin første etapesejr i Tour de France.

Jeg er altid lidt udfordret af biografier, der er skrevet før karrieren er slut. Her i Mads Pedersens tilfælde betyder det, at han har vundet tre etapesejre i Vuelta a España, yderligere én etapesejr i Tour de France og yderligere én sejr i Gent-Wevelgem, siden bogen blev udgivet. Man kan naturligvis altid lave en ny selvbiografi senere - Mark Cavendish har jo for eksempel udgivet adskillige selvbiografier - eller måske opdatere bogen senere hen. 

Samtidigt er det også en balancegang. Mads Pedersen er aktuel nu, og en bog om ham er klart mere salgsbar, når han er på toppen af sin karriere i stedet for efterfølgende. Mit bedste eksempel på det er bogen om Jakob Fuglsang, der blev udgivet i 2018. Ikke mange ville købe bogen om ham i dag, tænker jeg, men til gengæld missede man karrierens suverænt bedste periode i 2019 og 2020. Og det er - for cykelfanatikeren i mig - dybt ærgerligt. 

Foto: Alex Broadway, ASO

I Mads Pedersens tilfælde kan man argumentere for, at 2023-sæsonen var den bedste i karrieren. Og 2024-sæsonen var jo egentligt også deroppe - i al fald mindst lige så god som 2022-sæsonen, hvis man fraregner de tre Vuelta-sejre, der ikke er med i bogen. 

Når det så er sagt: Mads Pedersen har kurs mod at blive Danmarks mest vindende cykelrytter. En ny biografi om ham skal nok sælge ganske rigeligt om 10 år. I sidste ende er det jo bare min egen kæphest, men det er en tanke, jeg sjældent slipper, når jeg læser biografier. Også fordi perspektivet ændrer sig for atleten, når karrieren er slut. 

Tydeligt at mærke Mads Pedersen

I bogen kan man tydeligt fornemme Mads Pedersens stemme, og det er absolut en god ting. Virkelig en god ting. For Mads Pedersen er en dragende karakter, som man som seer bliver fanget af, når han giver interviews efter et løb. Det er en kæmpe styrke, at bogen er så god til at fange Mads Pedersens stemme.

Jeg skal dog indrømme, at jeg havde bange anelser, da jeg startede med at læse bogen. I forordet, der er skrevet af Per Bausager om et møde med Mads Pedersen, er der et hav af farverige bandeord. Jeg er ikke i tvivl om at det er Mads Pedersens formuleringer. Særligt ikke fordi Mads Pedersen var 22 år, da mødet fandt sted. Heldigvis ebbede bandeordene ud, hvilket også giver mening med tanke på at bogen følger Mads Pedersen fra 2019 frem til 2022. Samtidigt er ordene også med til at skabe den ærlige, friske fortælling - og det er jo dybest set det, man som læser af en biografi ønsker. En frisk og ærlig beretning.

Mads Pedersen er styrken

Bogen består fortrinsvist af Mads Pedersens egen fortælling, men hist og her kommer et par kapitler, hvor Per Bausager skriver et kapitel. Det sker for eksempel i kapitlet om træneren og i et kapitel om landskaberne. Jeg skal være den første til at stille mig op i et Per Bausager-heppekor. Jeg synes, han er en af de stærkeste cykelsportsformidlere vi har.

Men han er det svage led i denne bog. I al fald bryder hans kapitler med resten af fortællingen, og jeg er i højere grad efterladt med indtrykket af at der manglede nogle sider i fortællingen, mere end at man vurderede, at kapitlerne tilførte værdi. Han skriver unægteligt godt. Det var bare ikke den historie, man som læser kommer efter.

Nej, styrken er størst, når Mads Pedersen fortæller løs. Når han skriver om tiden hos Stölting sammen med Jochen-kæledæggen Lennard Kämna, som han jo nu er holdkammerater med. Når han fortæller om hvordan Michael Skelde var en hård negl, mens ægtefællen Christa Skelde var den forsonende. Faktisk sad jeg bare og ønskede mere om tiden før alle kendte Mads Pedersen. Jeg ville gerne høre endnu mere om den rytter, der ifølge nogle metrics regnes som den bedste juniorrytter over en 2-årig periode.

Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at det er et ønske jeg har, fordi jeg er meget stor cykelsportsfanatiker. For den gennemsnitlige cykelfan er det WorldTour-karrieren, der er mest interessant, ligesom mødet med de øvrige danskere, før de krydser klinger på WorldTour-scenen. 

I sidste ende skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg vurderer det her til at være en rigtig god cykelbog. Jeg ville ønske, at den udkom et par år senere, og det er nok i sidste ende grunden til at jeg lige akkurat ikke kan svinge mig op på fire stjerner.

Bogen kan også findes som lydbog og ebog.