Der var lagt op til en sejr på hjemmebane for Christine Majerus til Festival Elsy Jacobs, men Marta Lach snød hende i spurten og tog sejren.
Christine Majerus var favoritten på etapen til Garnich, og det lignede længe, at hun skulle leve op til favoritværdigheden. Hun måtte dog se sig slået af en stærk Marta Lach, som angreb med 400 meter til mål og ikke stod til at blive hentet.
Tidligt på etapen blev der angrebet, og en gruppe på 4 satte sig i et stærkt udbrud. Det var Christine Majerus, Marta Lach og de to fra Uno-X Katrine Aalerud og Marte Edseth Berg. De fik slået et hul, som feltet simpelthen aldrig kom tæt på at lukke igen.
Sponsoren på Festival Elsy Jacobs er Ceratizit, så det er altid forventet, at de er aktive, og det var de bestemt også i dag. De havde Marta Lach med i udbruddet, og så sendte de Arzuffi ud på mellemhånd, så hun kunne overraske, hvis udbruddet gik helt i stå.
Uno-X-rytterne forsøgte at angribe på skift med 3 km igen, men de fik aldrig muligheden for at slå det afgørende hul. Det gjorde polakken dog, som kunne sikre sig sin første etapesejr i 2024.
Fra det norske landshold kørte Emma Dyrhovden en rigtig flot etape i forfølgergruppen, og hun kom ind på en 8. plads på dagens etape, hvilket gav nordmændene tre pladser i top 10 med Aalerud og Edseth Berg som nr. 3 og 4.
Results powered by FirstCycling.com
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!