Få optakterne direkte i din indbakke
Vær sikker på at du aldrig misser en optakt. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og så modtager du en mail hver gang, der udgives en ny optakt.
Bliver det en sprint, eller stikker nogen af på stigningen inden mål? Vi guider jer igennem 1. etape af Vuelta a Burgos i denne optakt
Selvom sprinterne kommer til at kigge på den her etape, så bliver det slet ikke en ligetil dag for sprinterne på 1.etape. Der er ikke lagt op til en klassementsdag, men det er heller ikke umuligt, at nogen forsøger at stikke på den sidste ikke-kategoriserede stigning lige inden mål. Der kan komme et uforudsigeligt resultat i en forudsigelig ramme.
På etapen er der tre kategori 3-stigninger, som ikke nødvendigvis kommer til at skabe de helt store udfordringer, men det er afslutningen på etapen, som kommer til at blive tricky. Her kommer der en ikke-kategoriseret stigning, som ligger op til, at en Karlijn Swinkels, Shirin van Anrooij og måske endda Cecilie Uttrup, hvis hun får en lidt mere fri rolle på etapen, kan angribe. Her vil SD Worx-Protime og Lidl-Trek helt sikkert forsøge at holde samling på tropperne, mens vi helt sikkert også kommer til at se Canyon//SRAM være med fremme.
Jeg tror på, at det bliver en reduceret massespurt, hvor de tungeste af rytterne ikke kommer til at sidde med, men det rammer ikke en Balsamo, en Wiebes og en Maike van der Duin for eksempel. De kan sagtens sidde med, og de har holdene til at hjælpe dem.
Feltets hurtigste rytter er tilbage, og det er helt og aldeles forventet, at hun kommer til at gøre rent bord på de her "flade" etaper. Og selv denne etape som ikke nødvendigvis er helt flad, så skal vi bare lige huske tilbage på, at hun var en jubelscene fra at vinde Amstel Gold Race, som dog selvfølgelig var en reduceret udgave. Den her kommer til at ligge til hende, og der er heller ingen tvivl om, at SD Worx vil arbejde hårdt for, at det bliver en massespurt. De kommer ikke til at lade nogen køre væk med mindre, at det er deres egen Marlen Reusser fx, som sidder derude. Hun vandt sidste år på en etape ligesom den her.
Balsamo har ikke været på de officielle landeveje siden Paris Roubaix, hvilket selvfølgelig stiller spørgsmålstegn ved, hvor hun er henne lige nu, men hvis der er nogen, som skal kunne true Wiebes, så er det altså hende. Det der taler for hende er, at Lidl-Trek har taget hele leadout-toget med til Burgos, når de har både Copponi og Sanguineti med på holdet. Ja og for den sags skyld også Lisa Klein. Det er et stærkt hold, som er gearet mod, at Balsamo skal komme til at kæmpe med Wiebes om at tage de her sejre.
Det er et kæmpe spørgsmålstegn, hvor Norsgaard står i forhold til hendes styrt i Vueltaen. Hun er med her, og der har egentlig været fine udmeldinger fra Movistar, så vi må gå ud fra, at hun er klar. Den her første etape er noget, som virkelig vil passe til hende. Ikke at hun vinder i en massespurt. Det tror jeg heller ikke selv, at det er det, hun tænker, at hun skal, men hun kan angribe inden spurten og snyde Balsamo og Wiebes.
Det blev aldrig nogen god Vuelta for Maike van der Duin, selvom jeg gjorde mit bedste for at hive hendes navn ind på flere etaper. Den her er der to etaper, som passer godt til hende. Det er 1. og 3. etape, så der er ingen tvivl om, at hun kommer nødt til at gøre et forsøg på den indledende etape. Hun prøvede kun at gå med i en enkelt massespurt til Vueltaen, så jeg er i tvivl om, hun mere har et forsøg udefra i tankerne her, eller om Canyon//SRAM vil forsøge at slå Wiebes og Balsamo head to head.
Hun vil så gerne angribe, og der kommer til at være en gylden mulighed på den sidste ikke-kategoriserede stigning. Kan hun få lov til at skabe et hul? Hun har vist indtil videre, at hun har poweren til at komme væk fra feltet, men her er det altså både SD Worx og Lidl-Trek, som kommer til at arbejde for, at hun ikke kommer væk.
Hun har altså lige fået et ganske fint resultat til Navarra, og der er en lille mulighed for, at hun kan køre med i denne spurt. Hun kommer ikke til at vinde den, da de simpelthen ikke har holdet til det, og hun har ikke farten, men hun kommer til at sidde med. En top 5-placering vil være et stort resultat for polakken. Det bliver ikke en helt konventionel massespurt, så i et reduceret felt, så har hun en mulighed, men hun er ikke en sprinter.
Outsiderne
Megan Jastrab fra Team dsm-firmenich PostNL kommer til at få muligheden på de flade etaper, men det er hendes første løb i 2024, så forventningerne skal også være tilpasset det for den 22-årige rytter.
Hos Uno X vil det være Maria Guilia Confalonieri, der kommer til at tage sprinterne. Hun kørte et flot Gent-Wevelgem, men siden da har hun været usynlig. Der er mulighed for at køre en top 5 placering hjem til det norske hold, selvom sprinterfeltet er stærkt til Burgos.
Hvis der er en, som man ikke snakker så meget om, fordi hun simpelthen ikke har haft en god sæson, så er det Tamara Dronova, men den her etape kunne sagtens passe til hende. Hvis hun angriber på den ikke-kategoriserede stigning, så har hun mulighed for at køre alene ind over stregen. Man må i hvert fald ikke afskrive hende, og jeg kommer helt sikkert til at se tilbage med anger over, at hun ikke stod højere i denne optakt.
Vær sikker på at du aldrig misser en optakt. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og så modtager du en mail hver gang, der udgives en ny optakt.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!