Få optakterne direkte i din indbakke
Vær sikker på at du aldrig misser en optakt. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og så modtager du en mail hver gang, der udgives en ny optakt.
Tirsdag byder på to etaper i Tour de France Femmes 2024. Den første etape er en kort formodet sprinteretape med mål i Rotterdam. Her er vores optakt.
Opdelte etaper er lidt et levn fra gamle dage, men ikke desto mindre er det en disciplin, de har støvet af her i årets Tour de France Femmes 2024. Tirsdagens etaper består nemlig først og fremmest af en spurt om formiddagen, inden det senere på dagen skal afgøres i en individuel kamp mod uret.
Vi kommer med en optakt til begge etaper. Her er den første optakt til sprinteretapen.
Der ventes ikke meget action på 2. etape af Tour de France Femmes, der er så flad, at selv de fleste pandekager ville være misundelige. Men etapen kan potentielt byde på lidt vind undervejs. Det særlige ved etapen er, at den med 69,7 kilometer er ganske kort - men det er der en årsag til. De kører nemlig to etaper samme dag.
Næsten for første gang i denne sæson formåede Lorena Wiebes (SD Worx) ikke at vinde en spurt. Det skete da kæden drillede i spurten på 1. etape, hvorfor sejren gik til rivalen Charlotte Kool. Ikke desto mindre må Wiebes være den helt store favorit igen her på 2. etape, for skønt Kool nok har tanket selvtillid, så har Wiebes været ufatteligt meget skarpere end alle andre i denne sæson. Lorena Wiebes må fortsat være den helt store favorit.
Jeg vil dog ingenlunde afskrive Charlotte Kool (dsm) fra en ny sejr. Den første har utvivlsomt givet selvtillid, og på en kort etape som denne, kan hendes fart komme til udtryk på en anden måde. Der er ingen tvivl om at dsm har gigantisk tillid til Kool, så de vil forsøge at gå ind til spurten som favoritter igen.
Jeg holder fortsat Elisa Balsamo (Lidl-Trek) som den tredjestørste favorit. Det var godt at se hende se en anelse mere skarp ud end tidligere på sæsonen. Balsamo mangler dog lidt fart i forhold til Wiebes og Kool. Målt på ren fart er hun dog mit bud nummer tre.
Herefter er det åbent. Det var imponerende af finnerne. Anniina Ahtosalo (Uno-X) imponerede med en flot andenplads på 1. etape af løbet. Jeg ved ikke, om hun ligefrem kan gentage den bedrift, men hun er godt kørende. Det må man give hende. Lotta Hentala (EF) blev nummer fem. Det er svært at se dem vinde, men mindre kan gøre det.
Polske Daria Pikulik (Human Powered Health) har spurtet flotte placeringer hjem, men det er samme sang her: Det er svært at se hende gå hele vejen.
Vær sikker på at du aldrig misser en optakt. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og så modtager du en mail hver gang, der udgives en ny optakt.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!