Optakt: 3. etape af La Vuelta Femenina

Thumbnail
Foto: A.S.O/Thomas Maheux

2. etape var præget af styrt og kaos. Vi guider jer igennem alt kaos her i optakten til La Vuelta Femeninas 3. etape.

2. etape af Vueltaen var et stort rod, hvilket blev tydeligt illustreret ved, at Niewiadoma blev nr. 4 i en spurt. Hun spurtede blandt de, som havde overlevet det kaos, som var optakten til etapeafslutningen. Det er umuligt at forudsige, men det bliver endnu en svær dag på 3. etape. Faktisk den sværeste indtil videre, men det er stadig, hvad vi vil kalde en Vuelta-flad etape. Det bliver aldrig rigtig flat. Rytterne bliver i Castellon-provincen og skal køre fra Lucena til Teruel. 

Ruten

3. etape er svært at blive klog på. Umiddelbart indbyder den til en spurt, men der er over 2300 højdemeter, hvilket kommer til at tage energi ud af benene. Der er kun en kategoriseret stigning, Alto Fuente de Rubielos, som er en kategori 3 på 6,1 km, 6,2%, og det store spørgsmål er, om det bliver for meget for de tunge sprintere at komme op over. Der er ingen tvivl om, at fra arrangørernes side var der tænke på en massespurt her, men den køber jeg ikke.

Når det højeste punkt på etapen er nået, så vil der være 15 kilometers nedkørsel, som kommer til at blive kaotisk, hvis sprintere er sat og skal forsøge at komme tilbage i feltet igen. De tungeste sprintere kommer ikke med til stregen på 3. etape med mindre, at der er en eller anden neutralisering af feltet. Der er mange scenarier, som kan komme i spil på den her etape. Det kunne nemlig sagtens være et udbrud, som holder hjem på etapen, da den bliver svær at kontrollere for et felt, og hvis sprinterne bliver sat. Hvem har så et incitament til at hente udbruddet ind, hvis de er tilpas ufarlige?

Det ligner umiddelbart mest, at den her rute ligger op til, at det bliver en noget mere organiseret spurt i en reduceret gruppe. Der er ikke en umiddelbar klassements-vinkel på den her etape, da de stærke ryttere helt sikkert vil have positioneret sig fint på de her bjerge. 

 

Hvem vinder etapen?

Charlotte Kool 

StjerneStjerneStjerneStjerneTom stjerne

Den hurtigste i feltet er fortsat Charlotte Kool. På 2. etape blev hun et offer for omstændighederne, og der var ikke meget, som hun kunne gøre ved det. På alle andre dage så var hun kommet tilbage til feltet. På 3. etape bliver det svært for hende. Etapen er ikke skræddersyet til hende, og det er ikke forventet, at hun kommer til at sidde med til en massespurt. Det skal ikke udelukkes, at hun potentielt kan sidde med, og hvis hun gør, så er hun storfavorit, men jeg tror ikke på, at hun er med til sidst. Det er simpelthen for hård en etape. 

Marianne Vos 

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

En der kan sidde med hele vejen er Marianne Vos, og hun må også gå ind til den her etape som favorit. Hun har styrken til at kunne klare bjergene, og hvis der er en, som kommer til at kunne præstere i en sprint med et reduceret felt, så er det altså Vos. Der er en grund til, at hun er en legende, og det er på sådan en her etape, hun kommer til at kunne vise det frem. Måske vi i morgen kan hylde hende for sejr nr. 251?

Blanka Vas

StjerneStjerneStjerneStjerneTom stjerne

Den hurtigste på 2. etape var Vas, men hun fik simpelthen placeret sig forkert og måtte se sig slået af Alison Jackson. Det er en reminder om, at hun fortsat kun er 22 år gammel, og selvom hun har så meget power, så er hun simpelthen ikke rutineret nok til, at man kan forvente, at hun stabilt vinder massespurter. Det må simpelthen ikke ske for hende, at hun bliver slået af Jackson. Vas kommer formentlig til at sidde med til målstregen, men problemet for hende er, at når hun ikke kunne tage et så svagt sprintfelt som på 2. etape, så får hun det altså svært, når hun må forvente, at Vos sidder med til mål. 

Emma norsgaard

StjerneStjerneStjerneStjerneTom stjerne

Norsgaard sad med helt fremme, og det er meget muligt, at hun havde haft etapesejren lige nu, hvis det ikke var, fordi hun styrtede kort inden mål. Hun beviste, at hun altså godt kan sidde med, og det er et positivt tegn, når det bliver hårdere i morgen. Der er gode sandsynligheder for, at hun kommer til at sidde med til måls, og de kommer til at køre spurten for hende, hvis hun er klar til det. Hun skulle være klar efter styrtet, så det bør ikke være i hende. 

Maike van der duin

StjerneStjerneStjerneTom stjerneTom stjerne

Maiek van der Duin er en klog rytter, som kan sørge for, at de tabte sprintere ikke kommer tilbage, hvilket vil gøre hende til en af favoritterne. Hun blev fanget i styrt på 2. etape, som så mange andre også gjorde, så det er fortsat uvist, hvilken form hun egentlig er i, men som et wildcard er hun stadig en mulighed. 

Maggie coles-lyster

StjerneStjerneTom stjerneTom stjerneTom stjerne

Nu hvor vi har set ægte kaos i Vueltaen, så er det altså fair at have Maggie Coles-Lyster mere med i ens tanker, end vi havde før. Hun har evnerne op ad til at sidde med til mål på sådan en etape, og så bliver spørgsmålet, om hun kan slå de resterende i et amputeret felt. Det bliver svært, men der er alle gode grunde til at tænke, hun kan levere et godt resultat på 3. etape. Ikke brug 2. etapes resultater som en indikation på noget. Hun blev fanget, og hun har simpelthen ikke et stærkt nok hold, når hun bliver fanget. 

Mischa Bredewold

StjerneStjerneStjerneTom stjerneTom stjerne

Bredewold var i asfalten, men hun virker til at være okay. Hvis etapen bliver kørt hårdt, så er hun favoritten til at vinde. Hun er den hurtigste i en afslutning blandt de ryttere, som er bedre end sprinterne til at køre op ad, så hun bevæger sig hen som favoritten, hvis der bliver kørt cykelløb tidligt på etapen. Det kan sagtens være, at hvis Reusser begynder at få problemer på etapen, at SD Worx begynder at tænke i, at der skal køres for Bredewold og samtidig have kontrol over feltet. Det kan give Vos og de andre problemer med at følge med i de mange højdemeter.

Marlen reusser

StjerneStjerneTom stjerneTom stjerneTom stjerne

Hun går ind under så mange af de andre. Hun har vist, at hun altså ikke er i topform, og så bliver det svært for hende at sidde med på de mange stigninger og så samtidig køre en spurt til sidst. Den ligger ikke umiddelbart lige til højrebenet for hende, men det er svært at sige aldrig med hende. Hun er bare så stærk en rytter. 

Thalita de jong

StjerneStjerneStjerneTom stjerneTom stjerne

Få ryttere, som er i stærkere form, end Thalita De Jong. Hun har simpelthen så stærke ben lige nu, og hvis der er en, som skal kunne snyde feltet på sådan en etape, så er mine penge på hende. Vi så Eric forsøge i dag, men De Jong har altså poweren til at afslutte et angreb, som Eric bliver hentet på. Det kan også være, at De Jong ender med at sidde blandt en gruppe til mål, hvor hun altså er den hurtigste. Der er flere scenarier, hvor en rytter som De Jong kan vinde etapen. 

Liane Lippert & Grace brown

StjerneStjerneStjerneTom stjerneTom stjerne

De to lykkeriddere er på jagt efter etapesejre, så der er ingen tvivl om, at de har udset sig de mange højdemeter til at gøre en afgørende forskel. Jeg vil næsten garantere, at en af de her to kommer til at angribe på morgendagens etape, og så er spørgsmålet så, om de er stærke nok til at holde hjem. Grace Brown har vist, at hun er i god form. Lippert styrtede på 2. etape, men det er ikke noget, som kommer til at påvirke hende. De er klart det bedste bud på et udbrud, som kan holde hjem. 

Georgia baker

Tom stjerneTom stjerneTom stjerneTom stjerneTom stjerne

Glem Georgia Baker. Hun sidder ikke med til mål.

Elisa longo Borghini, DEmi Vollering, Kasia Niewiadoma

StjerneStjerneTom stjerneTom stjerneTom stjerne

Jeg sætter lige tre af klassementsfavoritterne sammen, fordi vi så i dag, hvad kaos og styrt kan gøre. Niewiadoma ender nr. 4 i en massespurt, fordi der var så store kaotiske tilstande. Derfor er det farligt totalt at udelukke, at en af de tre stærke ryttere kan få lov til at sprinte med om etapesejren. Det er ikke usandsynligt, at de vinder, da det er en uforudsigelig etape, som sagtens kan give os et uforudsigeligt resultat. Longo Borghini og Niewiadoma kan kun vinde den her etape ved at lave et angreb udefra, hvilket virker ganske usandsynligt. Vollering har en power, som gør, at hun godt kan en etapeprofil som denne. Jeg forestiller mig dog ikke, at det er noget, som er højt på hendes ønskeliste. 

Langskud

Jeg tror generelt ikke på gengangerne, hvilket også er derfor, at Alison Jackson og Karlijn Swinkels ikke bliver nævnt. De var hurtige på 2. etape, men der hvor de udmærkede sig var egentlig, at de var bedst til at navigere det kaos, som der var på etapen. Svært at forestille sig, at det også bliver sådan en etape i morgen. Jeg kan bedre lide Ingvild Gåskjenn på denne etape. Hun har over en længere periode vist, at hun kan lave resultater ved at udnytte sin positionering. Hun har ikke det helt store resultat endnu, men som et langskud så kan det godt ske. 

I forhold til udbrud så er Stine Kagevi fortsat en, som jeg har et godt øje til. Hun sad rigtig fint med i dag, og det kræver, at hun får positioneret sig godt, så kan hun rent faktisk lave en markant forskel. Sarah Gigante er også et bud på en rytter, som kan tage et soloridt. Anna Kiesenhofer har før vist, at hun gerne vil i udbrud, og hun kan sagtens forsøge sig på en etape som i morgen, der bliver svær at kontrollere for feltet. Henrietta Christie lige så. Zoe Bäckstedt har poweren til at kunne vinde på egen hånd. 

 

Dossards vinderbud Marianne Vos

Del på de sociale medier

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!

Seneste cykelnyheder

Optakt: Tour Down Under 2025
Optakt: Tour Down Under 2025
14/01 2025
Boganmeldelse: Monumenter
Boganmeldelse: Monumenter
11/01 2025
Boganmeldelse: Mads P - væddeløber og verdensmester
Boganmeldelse: Mads P - væddeløber og verdensmester
02/01 2025
Rolf og Ritter udgiver ny cykelbog til marts
Rolf og Ritter udgiver ny cykelbog til marts
29/12 2024
Modtag optakterne direkte i din indbakke
Modtag optakterne direkte i din indbakke
24/12 2024
Monumenterne: Et kig på de fem største klassikere
Monumenterne: Et kig på de fem største klassikere
14/12 2024
Storslået interview med Vollering afslører detaljer om tumultarisk sæson
Storslået interview med Vollering afslører detaljer om tumultarisk sæson
23/11 2024
Optakt: Lombardiet Rundt 2024
Optakt: Lombardiet Rundt 2024
11/10 2024
Optakt: Giro dell'Emilia 2024
Optakt: Giro dell'Emilia 2024
04/10 2024
Optakt: BEMER Cyclassics 2024
Optakt: BEMER Cyclassics 2024
06/09 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
Spilanmeldelse: Pro Cycling Manager 2024
02/09 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
Det lærte vi af Tour de France Femmes 2024
18/08 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 8. etape af Tour de France Femmes 2024
17/08 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 7. etape af Tour de France Femmes 2024
16/08 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 6. etape af Tour de France Femmes 2024
15/08 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 5. etape af Tour de France Femmes 2024
14/08 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 4. etape af Tour de France Femmes 2024
13/08 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 3. etape af Tour de France Femmes 2024
12/08 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 2. etape af Tour de France Femmes 2024
12/08 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
Optakt: 1. etape af Tour de France Femmes 2024
11/08 2024