Optakt: Fleche Wallonne 2024

Midt imellem Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege finder man Fleche Wallonne. Mens de to andre løb ofte afgøres udefra og har åbne løb, er Fleche Wallonne en mere lukket affære: Det hele afgøres på toppen af Mur de Huy for sidste gang.

Her skal løbets bedste klatrere fyre op under stængerne og accelerere afsted. Over 1,3 kilometer stiger stigningen med omkring 10 %, så det er virkelig en finale, der trækker tænder ud.

Favoritter

Men hvem er favoritterne i årets Fleche Wallonne? Det er faktisk lidt svært at svare på. For et år siden var det Tadej Pogacar, der vandt løbet, mens danske Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) blev nummer to. Pogacar er ikke med i år, så det er nærliggende at pege på Skjelmose - så det gør jeg. Danskeren har været stærkt kørende i foråret, og selvom resultatet udeblev i Amstel Gold Race, så var han ganske fortrøstningsfuld efter løbet. Det er en åben affære, og det handler om at have de bedste ben på dagen. Mur de Huy er ubarmhjertig og straffer alle, der er er under niveau. Men Skjelmose plejer at være stærk.

Jeg er lidt splittet ved Tom Pidcock (INEOS), men sandheden er at jeg er splittet ved de fleste ryttere. Briten vandt Amstel Gold Race, og bør egentligt passe fint til eksplosive Mur de Huy, om end jeg mistænker ham at have givet lidt slip på eksplosiviteten i de senere år. Han endte et stykke tilbage sidste år, men blev nummer seks i sin debut i løbet, så helt umuligt er det ikke. Han sagde det også selv efter sejren i Amstel Gold Race: Nu er presset væk, og han kan gå til Mur de Huy med en anden tilgang.

Jeg er spændt på Maxim van Gils (Lotto-dstny), der blev nummer otte for et år siden. Siden da er han bare blevet endnu bedre. Ja, faktisk har van Gils udviklet sig helt vildt. Mur de Huy er den reelle test af hvor meget han har udviklet sig. Belgieren er hurtig, hvis han kan holde sig helt fremme på Mur de Huy.

Tilbage i corona-året blev Benoit Cosnefroy nummer to i løbet. Han har flere solide resultater i andre løb og vandt senest Brabantse Pijl, men han har ikke helt vist samme pondus på de stejleste stigninger. I et åbent løb bør man dog ikke afskrive Cosnefroy, og vi ved, at han på dagen kan ramme et uhørt højt niveau.

Det kan Dylan Teuns (Israel-Premier Tech) også. Han vandt løbet i 2022, men ud af otte gang er han kun kørt i top10 to gange. Begge gange endte han dog på podiet. Han virker til at have fundet formen med flotte resultater i Flandern Rundt og Brabantse Pijl, og det her løb passer ham egentligt nok bedre. 

Og så er der Marc Hirschi (UAE Team Emirates), der vandt løbet i 2020. Han har aldrig for alvor ramt samme niveau, men virker til at han så småt er ved at være tilbage på det niveau. Jeg er dog ikke overbevist om, at han ender som bedste UAE-rytter, da de også råder over Juan Ayuso (UAE Team Emirates), og selvom han ikke er super eksplosiv, så er han i god form, og det kan nogle gange være nok.

Kan flere vinde? Ja. Det er et godt år til en overraskelse. Jeg vælger dog at stoppe optakten her - men jeg mener oprigtigt, at mange flere kan køre med om sejren.