Sejren var ved at køre afsted ude i fronten, så Tom Pidcock angreb fra hovedfeltet og kørte op til udbruddet. Han vidste, det var her løbet skulle afgøres.
Tom Pidcock fik langt om længe sin sejr i Amstel Gold Race, da briten i fjerde forsøg kom først over målstregen. Tidligere er han blevet nummer to og tre i løbet.
- Det føles virkelig godt. Det her år har været så hårdt med alle de ofringer, man har lavet i starten af året, hvor man er meget væk hjemmefra. Så det betyder meget, at jeg endelig kunne få lov til at strække armene i vejret. Det er et løb, jeg altid har elsket at køre - det ret specielt, var vinderens umiddelbare reaktion ifølge holdets pressemeddelelse efter sejren.
I første omgang var Tom Pidcock ikke med i frontgruppen, men han valgte at sige farvel til Mathieu van der Poel og alle de andre i hovedfeltet, for at komme med i front. Han vidste nemlig, at løbet var ved at forsvinde.
- Jeg vidste, at det her ville være frongrruppen, og om hvorvidt der kom andre ryttere op, vidste jeg ikke. Men jeg vidste, at den afgørende gruppe var etableret. Jeg tror, at alle kiggede på hinanden i den her fase af løbet. Jeg angreb én gang og folk fulgte efter. Så angreb jeg igen, og Tiesj Benoot og nogle andre kom med os, siger Pidcock, der udover Benoot fik følgeskab af Mauri Vansevenant og Marc Hirschi.
Med udsigten til Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege er Tom Pidcocks klassikersæson alt andet end overstået, men sejren har fjernet et pres på britens skuldre.
- Nu er presset væk, og vi kan bare gå ud og gøre vores bedste og - tør jeg sige det? - nyde Fleche og Liege!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!