Solbjørk Minke Anderson reddede den danske weekend på World Touren, da hun fik en 17. plads i Liège-Bastogne-Liège.
Kæmpe resultat af den unge Solbjørk Minke Anderson, som kørte sig ind på en 17. plads i Belgien.
Det var ellers en ganske sort danskerdag i Liège-Bastogne-Liège. Skjelmose havde ikke leveret som forventet, men så dukkede der en utrolig positiv historie frem sidste på denne weekend.
Der var ellers kun én dansker til start i årets Liège-Bastogne-Liège. Solbjørk Minke Anderson var den eneste tilbagestående kvinde i Ardenner-klassiker efter, at Alberte Greve var taget tilbage til Danmark. Minke Anderson er blevet stærkere og stærkere hen over foråret, og det kulminerer altså også med en 17. plads i Ardenner-klassikeren.
Det gør også, at det faktisk ikke var overraskende, at hun endte med en top 20-placering. Undertegnede nævnte det selv, at det var en mulighed i optakten, og det leverede Anderson altså på. Hun sluttede dagen i gruppe med Shirin van Anrooij, Evita Muzic, Lotte Kopecky og mange andre dygtige ryttere. Det er flot selskab for den 19-årige københavner, som måske skal vænne sig til det.
Der er ikke meget tid til at fejre det for hende, da hun i næste uge skal køre CERATIZIT Festival Elsy Jacobs for sit Uno-X Mobility-hold.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!