Juan Pedro López forsvarede sin trøje og er vinderen af årets Tour of the Alps
El Patrón, Juan Pedro López, forsvarede på den sidste og afgørende etape af Tour of the Alps sin førertrøje.
Der er blevet kæmpet hårdt i de schweiziske alper her i midten af april-måned, og i dag var bestemt ikke en undtagelse.
Lidl-Trek-mandskabet formåede på flotteste vis at hjælpe López med at beholde trøjen. Det kan sagtens tænkes, at den 26-årige spanier skylder en flaske rødvin til resten af holdet - især til Amanuel Ghebreigzabhier, som virkelig tog nogle stærke føringer for at holde styr på løbet.
Klassementspodiet blev fyldt ud af Ben O'Connor på 2. pladsen og Antonio Tiberi på 3. pladsen.
Den afsluttende etape blev vundet af Aurélien Paret-Peintre, som kunne juble, da han kom først ind over stregen til sin første sejr, siden han vandt 4. etape i sidste års Giro d'Italia.
Results powered by FirstCycling.com
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at kommentere!